Symptomer
| |
| | Allylamin virker ætsende på hud og slimhinder samt påvirker luftvejene. |
| Farlige koncentrationer | AEGL-2 (30 minutter): 3,3 ppm. AEGL-3 (30 minutter): 40 ppm. Udsættelse for 14 ppm: Uudholdelig irritation af øjne og luftveje. |
| Indånding | Stærk irritation af øjne, næse, mund og svælg. Hoste og åndedrætsbesvær. Ved stor udsættelse: Bevidstløshed. |
| Hud | Svie, rødme, smerte og senere ætsningssår. Huden forekommer fedtet. Kan optages gennem huden. |
| Øjne | Svie, smerte, tåreflåd og reflektorisk blinken. Ved stænk: Kan give alvorlig øjenskade med efterfølgende synstab. |
| Indtagelse | Brændende smerte i mund, svælg og mave. Eventuelt: Vejrtrækningsbesvær. Opkastning og shock. Hvide, sæbeagtige belægninger i munden eller ætsningssår. Eventuelt: Hjertepåvirkning. |
|